Overstimulering hos hunde – hvordan undgår du det?
Oplever du, at din hund til sidst på gåturen bliver urolig, hopper op, bider i snoren eller i dit tøj, farer rundt og virker svær at komme i kontakt med? Så kan det være tegn på overstimulering. Overstimulering og et højt stressniveau kan have negative konsekvenser hos både hvalpe og voksne hunde.

Forfattter: Elizabeth Aagaard
Jeg bliver ofte spurgt af især mine hvalpe kursister:
“Min hvalp bider i snoren til sidst på turen. Hvad gør jeg?”
Og svaret er sjældent enkelt. For vi bliver nødt til at forstå, hvorfor hunden udviser adfærden. Der er mange faktorer, der kan spille ind: Hvilken race er der tale om? Hvordan ser hundens hverdag ud? Hvilke tidligere erfaringer har den? Hvordan har den det sundhedsmæssigt? Og hvordan aktiveres den – både fysisk og mentalt?
Mange tror, at løsningen på urolig eller “vild” adfærd er at give hunden mere motion, flere lege og længere ture. Men hvis adfærden bunder i overstimulering, kan det faktisk forværre problemet. Længere ture og flere indtryk kan øge stressniveauet og gøre det endnu sværere for hunden at finde ro.
Hvad er overstimulering?
Overstimulering opstår, når hunden udsættes for for mange intense sanseindtryk på én gang eller over en kort periode. En klassisk situation er daglige gåture i byen, hvor støj, trafik, mennesker og hunde fylder omgivelserne. For mange hunde betyder det et højt og vedvarende stressniveau.
Tegn på overstimulering kan være:
- Hunden farer rundt eller hopper op
- Nappe- eller bidelysten adfærd
- Vanskeligheder ved at finde ro
- Gøen eller hylen
- Koncentrationsbesvær
- Nedsat kontaktbarhed
Typiske årsager:
- For mange aktiviteter uden tilstrækkelige pauser
- Omgivelser med høj lyd, mange stimuli og for lidt mulighed for afstand
- Manglende struktur og forudsigelighed i hverdagen
- Et allerede højt stressniveau – overstimulering bliver lettere, hvis hunden i forvejen er belastet
Hvad sker der, når hvalpe overstimuleres?
Nyere forskning viser, at hvalpe, der oplever for meget stress over længere tid, kan få påvirket deres evne til at håndtere stress senere i livet. Det skyldes, at det system i kroppen, der regulerer stress (kaldet HPA-aksen), ikke får lov at udvikle sig normalt, hvis hvalpen er i konstant alarmberedskab. Det kan gøre hunden mere sårbar over for stress, angst og utryghed som voksen (Landsberg m.fl., 2013).
Hvalpe er meget påvirkelige over for sanseindtryk – lyde, lugte, mennesker, andre dyr, trafik osv. Hvis de får for mange indtryk på én gang eller på for kort tid, kan det overstimulere hjernen. Et eksempel er en hvalp, der gentagne gange udsættes for byens larm uden gradvis tilvænning – det kan senere udvikle sig til lydfølsomhed eller decideret fobi for lyde (Overall, 2013).
Når en hvalp bliver overstimuleret, kan den have svært ved at styre sine impulser og følelser. Det kan vise sig som voldsom eller uhensigtsmæssig leg, aggressiv adfærd eller overdreven ophidselse, både over for mennesker og andre hunde.
Samtidig kan stress gøre det svært for hvalpen at lære nye ting. Det skyldes, at hjernens følelsescenter (det limbiske system) overtager styringen, når hunden er stresset. Og det går ud over den del af hjernen, som normalt hjælper med at tage beslutninger og lære nyt – den præfrontale cortex.
Forebyggelse og hjælp
Noget af det vigtigste, du kan lære din hund, er ro. Ikke alting skal være en aktivitet. Din hund har brug for at kunne lægge sig i sin kurv eller på et tæppe og slappe af. At kunne sidde ved en bænk, være i ro og observere verden, uden nødvendigvis at skulle interagere.
Overvej dine daglige rutiner og aktiviteter:
- Hvor går I tur, og hvornår?
- Hvor lange er turene?
- Er der mulighed for pauser og afstand?
- Går I ofte i byen, eller er der mulighed for mere rolige grønne områder?
- Hvad laver I med hunden?
- Bliver dens daglige fysiske og mentale behov opfyldt?
Mine bedste råd til at støtte en overstimuleret hund:
Giv din hund mere kontrol
Giv den valgmuligheder i hverdagen: vælg rute på gåturen, hvilket tyggeben den vil have, hvilket legetøj der skal leges med, træn frivillig håndtering, lyt til hunden og respekter dens grænser. Det fremmer tryghed og trivsel.
Identificér hvad der stresser din hund
Er den utryg ved lyde, biler, fremmede hunde eller mennesker? Undgå i så fald de situationer, så vidt muligt og gør hunden tryg, med en gradvis tilgang. Ved tegn på frygt, angst, aggression eller stor bekymring anbefaler jeg altid, at du får hjælp af en veluddannet adfærdsrådgiver.
Lær din hund, at den ikke skal hilse på alt og alle
Især hvalpe og unghunde har brug for at lære, at de ikke skal forholde sig til alle de møder på turen. Det mindsker belastningen.
Gå ture i rolige områder med god plads
Brug gerne en lang line eller lad hunden løbe frit, så hunden kan bevæge sig i eget tempo. Gå på tidspunkter med mindre trafik og færre mennesker – især i byområder.
Overvej om hunden skal med ud – hver gang
Ture til kontoret, afhentning af børn, besøg hos familie og venner – alt sammen kan være meget at kapere, især hvis det sker på én dag. Giv hunden mulighed for at blive hjemme og slappe af, hvis den er tryg ved at være alene.
Sørg for tilstrækkelig søvn
En voksen hund har brug for 14–16 timers søvn i døgnet. Hvalpe endnu mere – op til 18–20 timer. Søvnmangel øger sårbarheden over for overstimulering og det er vigtigt for hjernens udvikling i hvalpefasen at få nok med søvn.
Leg – med måde
Leg styrker samarbejdet og udløser glædeshormoner, men leg i overflod kan også overstimulere. Find en passende balance.
Tilføj mental aktivering i hverdagen
Brug gerne 10-15 minutter dagligt på små træningsøvelser, søgeopgaver, problemløsning mm. Overvej at gå til noget træning, almindelig lydighed eller Nose Work eller spor. Næsearbejde er særligt effektivt til at sænke stress og skabe ro.
Få hjælp til din hunds adfærd
Vores erfarne og veluddannet adfærdsrådgiver Elizabeth kan hjælpe dig og din hund til en hverdag hvor I lettere kan håndterer din hunds adfærdsproblematikker. Uanset om det er opmærksomhedskrævende adfærd, stress, frygt eller aggression.
Elizabeth har selv skulle bruge sine metoder på sin egen hunds reaktivitet og ved derfor hvordan det er at have tæt på.
Kilder
Landsberg, G., Hunthausen, W., & Ackerman, L. (2013). Behavior Problems of the Dog and Cat. Elsevier.
Overall, K. (2013). Manual of Clinical Behavioral Medicine for Dogs and Cats. Elsevier.
All rights reserved