FLOODING – Hvorfor “Op på hesten igen” ikke virker for en bange hund

Forfattter: Elizabeth Aagaard

Hvorfor hunden ikke bare skal ‘op på hesten igen’ 

Hvis hunden er meget bange for et sanseindtryk, udskiller den store mængder stresshormoner, så snart den udsættes for det. Disse hormoner forbereder kroppen på kamp eller flugt ved at dirigere energi til de funktioner, der understøtter overlevelse, mens andre funktioner, som læring, nedprioriteres. I modsætning til mennesker, der bevidst kan regulere vores følelser og styre impulsen til at flygte eller kæmpe, er hunde mere styret af deres limbiske system – hjernens center for følelser og instinkter. Det gør det langt sværere for dem at undertrykke stressreaktioner, når de føler sig truede. 

Hvis vi forsøger at udsætte hunden for det ubehagelige sanseindtryk, vil den aldrig kunne tænke “Se, der skete jo ikke noget” bagefter, og dermed lære noget af det. Kroppens alarmberedskab vil overhale læringen og i stedet gentage eller forstærke den oprindelige frygt. 

Når vi tvinger hunden ‘op på hesten’ 

Desværre findes der stadig hundeejere, der tror, man kan bruge “op på hesten igen”-metoden på hunde. Nogle går endda så langt, at de tvinger hunden til at blive i en situation med det ubehagelige sanseindtryk uden mulighed for at flygte eller kæmpe – præcis det, kroppen skriger på. På fagsprog kalder vi denne metode Flooding.  

Forestil dig, at jeg låser dig inde i et rum fyldt med giftslanger. Slangerne begynder at komme tættere på, snor sig op ad dig og måske endda hugger ud efter dig. Ville du forsøge at kæmpe eller flygte? Hvordan ville du reagere, når det går op for dig, at du ikke kan påvirke situationens udfald? Én ting er sikkert – du ville næppe blive mindre bange for slanger i fremtiden. 

Begrundelsen for at bruge Flooding er, at hunden stopper med at reagere på det ubehagelige sanseindtryk – og det er jo det, vi gerne vil opnå, ikke? Men når vi bruger Flooding, tager vi kontrollen fra hunden og efterlader den i en situation, hvor den ikke kan reagere på kroppens mange stressreaktioner. Til sidst bliver oplevelsen så overvældende, at hunden dissocierer, og kroppen lukker ned. 

I adfærdsrådgiververdenen kalder vi dette Indlært hjælpeløshed, fordi hunden genkender situationen som én, den ikke får lov til at reagere på, og derfor lukker ned med det samme. Stressresponsen og de negative følelser associeret med sanseindtrykket forsvinder altså ikke – hunden kan blot ikke længere reagere på dem. 

… I hvert fald for en periode. 

Forestil dig, at din hund er bange for fremmede. Du kontakter en hundetræner, som ved første møde tager en kort snor på, forsøger at røre hunden eller give den godbidder. Hunden prøver at flygte, ryster, gør eller knurrer for at skabe afstand – men intet virker. Uden en vej ud lukker den mentalt ned og stopper sin udadreagerende adfærd

Når vi fratager hunden kontrollen, udløser det endnu større mængder stresshormoner, end hvis den havde mulighed for at flygte eller kæmpe. Dermed øger vi risikoen for traumer, der forstærker reaktionen. Det betyder, at hunden senere kan udvise adfærd såsom aggression, panik, stress, hjælpeløshed eller øget generel angst – også i situationer, hvor det ubehagelige sanseindtryk ikke er til stede. 

Derudover kan du være sikker på, at hver gang du eller en hundetræner udsætter din hund for Flooding, vil den miste tillid – ikke kun til den konkrete person, men også til mennesker og omverdenen generelt. 

Få hjælp til din hunds frygt

Vores erfarene og veluddannet adfærdsrådgiver Elizabeth kan hjælpe dig og din hund til en hverdag hvor I lettere kan håndterer frygten.

Udover sin uddannelse har Elizabeth selv skulle bruge sine metoder på sin egen hund og ved derfor hvordan det er at have tæt på

Læs mere adfærdsrådgivning

Hvad kan vi så gøre når hunden er bange? 

Den eneste måde at ændre hundens association til et bestemt sanseindtryk er at sikre, at den holdes under sin reaktionsgrænse. Det betyder, at vi skal eksponere hunden for det ubehagelige sanseindtryk i så lille en grad, at kroppens stressrespons knap nok aktiveres. På den måde sikrer vi, at responsen ikke overdøver hundens evne til at lære. 

Heldigvis findes der mange positivt forstærkende metoder som desensibilisering og kontrabetingning, men det er vigtigt at understrege, at de tager tid. Der findes ingen quick fixes – det kræver systematisk træning, tålmodighed og tid (og en hel spand kærlighed). 

Få rådgivning af en veluddannet adfærdsrådgiver, der kan hjælpe dig med at finde roden til problemet, skabe overblik og give dig de nødvendige, positive værktøjer.